Findveji.dk: Prøv orienteringsløb når du vil

“Find vej i…” er et tilbud om en anderledes tur i naturen.

Orienteringsklubber i hele landet har tilrettelagt en masse forskellige ture i skove, på heder og i byer. Det er en slags skattejagt – en stolpejagt -, som bringer dig rundt til spændende steder, du måske ikke har været før.

Det drejer sig om at finde vej til faste poster ved hjælp af et kort. De faste poster sidder på træpæle, husmure, legeredskaber osv. Der er plads til både hurtigløbere og barnevogne i flere forskellige sværhedsgrader.

Se intro-videoen i bunden af artiklen.

I OK Syd har vi sat poster op i:

Als Nørreskov. Hent kortene her

Gråsten Skov. Hent kortene her

Kelstrup Plantage Hent kortene her

Lyreskoven i Bov Hent kortene her

Hjelm Skov i Aabenraa Hent kortene her

Kongehøjskolen i Aabenraa. Åben for offentligheden efter 16.30. Hent kortene her

Aabenraa Nørreskov Hent kortene her

Opret dig som bruger. Hvis du allerede er oprettet, så log ind ved at klikke på hængelåsen øverst til højre.

OK Syds Find Vej poster indgå i et stort landsdækkende projekt med over 100 lokale ‘Find vej’-tilbud. Klik her for at se Danmarkskortet med de mange muligheder i hele Danmark.

Forklaringer, tips og tricks

Banebetegnelser: S1: startsted 1, S2 Startsted 2,

Begynderbaner: alle poster ligger på stier eller skovveje, kun få retningsskift mellem hver post.

Lette baner: alle poster ligger på eller kan ses fra stier eller skovveje, flere retningsskift mellem hver post.

Mellemsvære baner: poster ligger ved tydelige terrængenstande, som regel inde i terrænet og ikke synlige fra veje og stier. Flere vejvalgsmuligheder. Man kan komme ret tæt på posten ved at følge ledelinjer (grøfter, bevoksningsgrænser, stier, bakkekanter etc).

Svære baner: poster ligger ind i terrænet med stræk på tværs af terrænets ledelinjer

Put kortet i en plastikpose hvis det ser ud til regn.

Du kan bruge kortet på flere måder

Gå eller løb en tur alene eller sammen med andre f.eks. familien, venner, kollegaer og find så mange af posterne du/I har lyst til.

Vælg 10 poster ud. Hvem finder dem hurtigst? Posterne kan findes i tilfældig rækkefølge.

Eller vælg 10 poster og find dem i en bestemt rækkefølge.

Eller vælg et antal poster og find dem i en bestemt rækkefølge og hvor 2 hold løber henholdsvis forlæns eller baglæns rundt. Hvem kommer først i mål? Bestem selv, hvordan I vil udfordre hinanden eller måske bare have en hyggelig tur rundt i skoven.

Vil du vide mere?

Hvis du vil registrere dine poster og komme i Hall of Fame, eller vil du lære mere om orienteringsløb findes der vejledninger på nettet, for eksempel denne:

Introduktion – Vi skal finde vej – Find vej i