Guide: Print af kort til træningsløb

Klubben har indkøbt to printere, så vi selv kan printe kort til træningsløb. Printerne er opstillet sammen med en PC i hhv. Aabenraa og Sønderborg depot.

Brugen af klubbens printere er meget enkel:

  1. Exporter banerne fra Condes til PDF.
  2. Gem pdf filerne på en USB stick.
  3. Medtag USB sticken til et af vores to depoter. Opsætningen er identisk begge steder, så man kan frit vælge Aabenraa eller Sønderborg.
  4. Klap låget op på PCen der står ved printeren. Den tænder selv.
  5. Sæt USB stick i PC.
  6. Indholdet af USB sticken vil nu åbne i et vindue og den pdf fil, der skal printes kan åbnes ved at dobbelt klikke på filen. Print gerne direkte fra USB stick. Hvis filer kopieres til PC, skal de efterfølgende fjernes igen.
  7. Filen åbnes i Adobe Acrobat Reader. Tryk Ctrl+P, eller vælg ”print” via printer symbolet i Adobe Acrobat, i øverste højre hjørne.
  8. I printer vinduet vælges antal kopier der skal printes – og der vælges ”Udskriv”. Printeren vil nu printe det valgte antal kopier.
  9. Herefter kan pkt. 7 og 8 gentages til alle baner er printet.
  10. Når man er færdig, klappes låget på PCen ned og USB sticken fjernes. PCen vil nu gå i standby og efter et stykke tid gør printeren det samme.

OBS: Printerne tænder af sig selv

  • Printeren tænder selv. Når den er i standby blinker en hvid lampe med 3-4 sekunders interval for at signalere, at den er klar til print med i standby.
  • Undlad at bruge tænd/sluk knappen på printeren!
  • Printer og PC går automatisk i standby efter brug, hvor der bruges meget lidt strøm. De skal derfor hverken tændes eller slukkes. Blot følg proceduren ovenfor.
  • Der skal IKKE slukkes på stikkontakten. Det er en professionel printer der er beregnet til at være permanent tændt.
  • Der er kun en printer installeret på PCen, og det er som standard/default den tilsluttede printer. Man skal derfor ikke bekymre sig om at vælge printer i printerdialogen.
  • Venligst undlad at ændre indstillingerne på printeren!
  • Printeren har plads til 500 ark almindeligt A4 papir i papirskuffen. Hvis printeren løber tør, ligger der ekstra papir ved den. Køb gerne mere papir når sidste pakke bruges.
  • PCen har med vilje ingen Internet forbindelse. Undlad venligst at koble den på nettet (f.eks. via telefonen), da den så straks vil begynde at gennemføre opdateringer af Windows m.v.
  • Undlad at installere nogen former for programmer på PCen.

Det er planen, at vi også vil printe kort til mindre stævner som f.eks. Grænsedysten på riv-og-vandfast papir (”Pretex”). Til denne type papir er det vigtigt at vælge “kraftig papir” som papir type: Dette sikrer at trykket brændes ordentlig fast ved en højere temperatur, da trykket eller kan krakelere. Husk at stille papir instillingen tilbage til “normalt” efter print på Pretex.

PCen skal normalt altid stå ved printeren og kun fjernes ved brug i Beregningen til stævner.
Hvis der er problemer eller spørgsmål, så ring (5151-2817) eller skriv (termansen@stofanet.dk). Det samme gælder, hvis printeren begynder at mangle toner.

Adgang til depoter

Jeg går ud fra, at de fleste er bekendt med, hvordan man får adgang til depoterne, men ellers følger
forklaringen her:

  • Aabenraa depot: Kælderen under Høje Kolstrup Skole. Nøgleboks ved døren (den øverste boks). Vær meget opmærksom, hvis Bueskytterne er aktive: Bank på døren og vent til de åbner indefra, før man går ind!
  • Sønderborg depot: Skovvej 4. Fra 1. Marts 2026: Palmose 14, Dybbøl. Nøgleboks ved døren.

    Adgangskoden til nøgleboksene udleveres ved henvendelse til formanden eller via e-mail til formand[hos]oksyd.dk. God fornøjelse med printningen 😊.

    /Michael