MTB-O i Gråsten Skovene

OK Syd indbyder til MTB-Orienteringsløb i Gråsten Skovene og Rode Skov den 8. november 2025. Dette er instruktionen til løbet.

Instruktion

Du kan hente denne Indbydelse / Instruktion v3 som PDF her
Information om MTB-O (pdf)

Startliste og Resultater
Start listen med briknumre ses her: Start liste
Se resultat listen her: Resultat

Mødested/parkering
Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten. Parkering på ved hallen.

Start/mål
Ahlmannsparken.

Fri start i tidsrummet kl.10:00 – 12:00 med 2 min interval på de enkelte baner.

  • Når man er klar til start, henvender man sig i start/mål teltet.
  • Evt. lejebrik udleveres.
  • Husk clear/check af brik
  • På minuttal udleveres kortet, og man går ind i startboksen.
  • På det efterfølgende minuttal starter man, husk at klippe startenheden. (der bruges briktid)

Efter at man har klippet målposten aflæses brikken i start/mål teltet.

Husk at afleveret lejebrik. Der henviser til, at man selv hjælper til med at holde afstand.

Afstande
Parkering til Stævnecenter: 100 meter.
Stævnecenter til start: 200 meter

Kort
Orienteringskort 2022 omtegnet til MTBO. 1:15.000, ækv. 5 m.
Veje/stier revideret 2025 efter ISMTBOM2022, rev. 2.
Printet på vandfast papir i A4 format

Terræn
Typisk moderat kuperet østjysk løvskov med netværk at veje/stier. De fleste stier er faste og
tørre, og der er ingen MTB spor.

Baner
Bane 1: ca. 25,1 km, 22 poster
Bane 2: ca. 19,9 km, 19 poster
Bane 3: ca. 14,8 km, 14 poster
Banelængder er angivet i luftlinje.
Alle baner har kortvend.

Regler
Stævnet er underlagt Dansk Orienterings-Forbund og følger MTBO reglement.
Se følgende vejledninger:
* https://naturstyrelsen.dk/aktiviteter-i-naturen/cykling-loeb-og-fitness/mountainbike#kodeks
* https://do-f.dk/proev-orientering/hvad-er-orientering#mtbo
* https://do-f.dk/klubvaerktojer/vejledninger-reglement-arkiv/mtbo-vejledninger

Det er deltagerens ansvar at kende og følge reglerne. MTBO køres på stier og veje. Det er forbudt at begive sig udenfor skovens stisystem eller spor, der ikke er gengivet på kortet. Se desuden ”Information om MTBO” på løbets hjemmeside.

Kontrolsystem
Der anvendes et elektronisk SI system: Sport Ident touch free short range anvendes ikke, så hver post skal stemples.

Egen brik kan anvendes. Brikker kan lejes mod et gebyr på kr. 20, men de er ikke touch free.
Alle brikker aflæses i mål og lejebrikker inddrages. Ikke afleverede lejebrikker afregnes med 500 kr.
Der gives introduktion i SI inden start.

Resultater / præmier:
Se resultatliste her på OK Syds hjemmeside efter løbet.
Der er ingen præmier.

Max tid
Alle skal være i mål senest kl. 14:00
Udgået deltagere skal melde sig i mål.

Startafgift
Startafgift: 100 kr
Eventuel brikleje: 20 kr.
Medlemmer af OK Syd får deltagergebyret refunderet.

Indbetaling til OK Syd. Sydbank. 8010-7302525 eller Mobilepay via #61782 – Orienteringsklubben OK Syd ”Startgebyr”.
Mærk indbetaling med ”MTBO”

Tilmelding og tilmeldingsfrist
Tilmelding for medlemmer af O-klubber (også OK SYD) sker via https://o-service.dk
Ikke medlemmer pr. email: tilmelding@oksyd.dk

Husk at angive navn samt bane nummer og briknummer. Ingen briknummer betyder lejebrik.
Tilmeldingsfrist: 3. november 2025. Du er først tilmeldt når startafgift er registeret.

Tilmelding på dagen
Tilmelding på dagen tilbydes så længe kort haves (begrænset antal) til en startafgift på 125 kr.

Fortræning
Alle indbydes til introduktion og oplæring i orienteringskort.
Se træningsløb OK Syd hjemmeside https://www.oksyd.dk/ok-syd-aktuelle-traeningsloeb/
Mød op eller tilmeld jer via formand@oksyd.dk

Ekstra træning
Det er muligt at deltage i OK Syd o-løbs træning til fods i Gråsten skov efter MTB-O løbet,
som startes i tidsrummet kl. 13:00 – 13:30.

Omklædning/bad
Mulighed for bad i Ahlmannsparken.

Toiletter
Toiletter forefindes i Ahlmannsparken

Startlister
Liste over alle forhåndstilmeldte offentliggøres før løbet på hjemmesiden

Løbsansvarlig / banelægger
Stævneleder: John Bargmeyer, OK Syd. Tlf. 51 71 82 94, Mail: formand@oksyd.dk
Banelægger: Jørn Klausen
Banekontrol: Mads Klausen